Fredag den 23. august 2024 kl. 19.30.
Prisen for deltagelse er kun 195 kr.
Opture og nedture med den århusianske plæneklipper
I sin karriere som professionel
fodboldspiller har Stig Tøfting spillet defensiv midtbane for AGF, Hamburger
SV, OB, MSV Duisburg, Bolton Wanderers, Tianjin Teda, BK Häcken, Randers FC og
ikke mindst landsholdet.
Desuden har han efter sin aktive karriere været assistenttræner for
Randers FC og AGF. Kendemærket for Stig Tøftings spillestil var et
aggressivt gåpåmod på banen, et fighterhjerte og en enorm arbejdsomhed,
der fik den tidligere landstræner, Richard Møller
Nielsen, til at give ham kaldenavnet “den århusianske plæneklipper”.
Hvad
sker der, når ens største hemmelighed bliver afsløret i et sladderblad? Når en
barndomstragedie pludselig bliver til offentligt skue. Kan man fortsætte? Kan
man stadig løbe ind på banen? "Tøffe" løb ind.
Stig
Tøfting var på banen en kompromisløs midtbaneslider og et foredrag om at blive
en by-helt på trods, eller måske i kraft, af de tragedier han bar med sig.
Tøfting var
ingen Laudrup. Han var aldrig selvskrevet, men den Aarhusianske plæneklipper
havde en vilje som få og lod aldrig et strå stå.
Foredraget
NO REGRETS er en hudløs ærlig fortælling om en mand, der i mod alle odds kæmper
sig til en tilværelse som professionel fodboldspiller med sit livsmotto
"No regrets" tatoveret hen over maven.
Intet er pakket væk. Voldsdommene, fodboldens skyggesider eller dagen, hvor
13-årige Stig kommer hjem fra kamp og finder begge forældre skudt i lejligheden
på Frederiks Allé. 18 timer senere spiller han kamp i Randers og bliver kåret
til kampens bedste spiller.
- Når jeg
går ind over stregen, eksisterer alt det uden om ikke. Jeg spiller og gør ikke
noget andet, siger han.
-
Frederikssund IK er superstolte af at præsentere Stig Tøfting til
et foredrag i Frederikssund.
Opvarmning med fredagsbar i FIK
Inden Stig Tøfting foredraget, vil der være fredagsbar på terrassen i FIK fra kl. 16.00-19.00, hvor I kan forsyne jer med iskolde drikkevarer og FIK's berømte stadionpølser. Efter foredraget i Valhal er der mulighed for fredagshygge på terrassen til kl. 00.00.
Ekstra information
Siddepladser i Valhal: Unummererede siddepladser. Dvs. pladser er først til mølle, så du er ikke garanteret en specifik plads i salen.
Handicap-/kørestolspladser: Køb billet og kontakt Jacob Levin Nielsen for reservation på tlf. 2886 5799.