Live podcast - Vores klub: BK FREM
Live podcast - Vores klub: BK FREM
Vær med til en helt særlig aften, når Boldklubben FREM ApS og Vores Liga inviterer til live podcast i FREMs klubhus. Sammen dykker vi ned i fællesskabet, sjælen og den unikke historie om FREM og giver liv til de fortællinger, der udgør vores klub. Aftenen vil samtidig fungere som opvarmning til sæsonstarten, der venter lige om hjørnet.
Historiker og fodboldekspert Simon Ankjærgaard er vært og vil fra scenen have FREMs nye cheftræner, Marc Thevis, anfører Emil Schou Jørgensen, klublegende Per Wind og direktør Amalie Bremer som gæster, der vil gøre os klogere på FREMs fortid, nutid og fremtid.
En billet inkluderer en traditionel stadionplatte og en drikkevare. Arrangementet er sponsoreret af GF Forsikring Hovedstaden, og overskuddet går ubeskåret til Boldklubben FREM ApS’ fantastiske frivilligkorps.
Program:
Kl. 17.30 - Caféen åbner, spisning og drikkevarer
Kl. 18.30 - Optagelse af første halvleg
Kl. 19.30 - Pause
Kl. 20.00 - Optagelse af anden halvleg
Kl. 21.00 - Sidste udskænkning
Prisen for en billet er 100 kroner.
Billetten kan vises både på papir og på telefon.
Adresse: Julius Andersensvej 7, 2450 København SV
