Sæsonkort abonnementsbetingelser

Hvornår gælder mit sæsonkortabonnement fra?

Dit abonnement gælder fra købstidspunktet til alle hjemmekampe og indtil du opsiger det (bemærk bindingsperiode – se længere nede).

Hvordan foregår betalingen?

Abonnementet er forudbetalt. Ved oprettelse betaler du et beløb svarende til resten af måneden (køber du f.eks. den 16. i en måned med 30 dage, betaler du halv pris + billetgebyr). Fremover betaler du månedsprisen den 1. i hver måned.

E-mailkvittering og ændring af kortoplysninger

Du modtager en e-mailkvittering og dit sæsonkort hver måned i forbindelse med din betaling. Her findes også et link til at opdatere dit betalingskort, hvis det gamle er udløbet.

Hvordan kan jeg opsige mit sæsonkortabonnement?

Du kan altid opsige dit abonnement. Vær dog opmærksom på bindingsperioden samt opsigelsesperioden. Opsigelse kan ske ved at henvende sig til .

Hvor lang er bindingsperioden?

Bindingsperioden er 12 måneder fra oprettelsen af abonnementet. Opsigelsesperioden er løbende måned + 30 dage.

Eksempel: Opsiger du dit abonnement den 26. april, har du allerede betalt frem til den 30. april og bliver trukket for én ekstra måned, som gælder frem til den 31. maj.

Du kan dermed benytte dit sæsonkortabonnement frem til og med den 31. maj i ovenstående eksempel.

Hvorfor betaler jeg også i måneder, hvor der ikke er kampe?

Det skyldes, at den samlede pris for et sæsonkort er fordelt ud over alle årets 12 måneder. Der opkræves ikke ekstra i måneder med mange hjemmekampe.

Hvornår skal jeg forny mit sæsonkortabonnement?

Dit abonnement er fortløbende og skal ikke aktivt fornyes. Det fortsætter, indtil du opsiger det.

Prisreguleringer

Eventuelle prisreguleringer oplyses med mindst 30 dages varsel via e-mail. Det er altid muligt at opsige abonnementet i forbindelse med prisreguleringer.